Endnu et folketingsår nærmer sig sin afslutning. Og det bliver onsdag markeret med maratondebat i Folketingssalen i form af den årlige afslutningsdebat.
Dermed kan der også gøres status på SVM-regeringens første fulde folketingsår.
For mens flere store reformer er blevet vedtaget siden oktober sidste år, er regeringspartierne – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – stadig ramt af faldende opbakning fra vælgerne.
Samtidig er statsminister Mette Frederiksens (S) fremtid i dansk politik endnu en gang blevet et emne. Og et flertal af vælgerne i en ny måling tror, at hun gerne vil have en EU-toppost.
SVM-regeringen blev dannet efter et folketingsvalg i slutningen af 2022, hvor de tre partier fik halvdelen af stemmerne.
Siden har målinger foretaget af analyseinstituttet Voxmeter kun peget nedad.
Inden åbningsdebatten i oktober sidste år stod regeringen til 40 procent af stemmerne. Inden afslutningsdebatten onsdag står regeringen til 35 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg nu…