Debatten om landbrugets CO2-udledning spidser til. Og det kan være baggrunden for, at to yderpoler i den debat, Danmarksdemokraterne og Alternativet, begge står til fremgang ifølge ugens Voxmeter-måling for Ritzau.
Ifølge målingen står Danmarksdemokraterne til 16 mandater – en fremgang på to mandater i forhold til sidste uge. I procenter står partiet til 8,9 procent – mod 8,0 i sidste uge.
Danmarksdemokraterne har i de seneste uger ligger meget stabilt på de 14 mandater, men nu er der altså fremgang for Inger Støjberg & Co., som i debatten går hårdt til de kræfter, som vil pålægge landbruget en klimaafgift. Stor som lille.
I den modsatte ende af landbrugsafgifts-debatten finder vi Alternativet, som ønsker at pålægge landbruget en høj afgift for dets CO2-udledning….